Flad mave efter graviditet - how to?

Noget om syge børn

Dette indlæg er nok mest relevant (læs: sikkert skide ligegyldigt hvis du ikke selv har børn) for mine med-mødre. Alba er syg, for første gang på hendes 16 måneders lange liv er hun sådan rigtig hjerteskærende syg. Ørene er selvfølgelig synderen! A har ellers (7,9,13) aldrig været et “ørebarn”. Men da jeg i tirsdags hentede en feberramt og dybt ulykkelig mus hjem fra vuggestue, vidste jeg at noget var galt. Selv da hun var spæd har hun aldrig grædt mere end 5 minutter ad gangen – og varm mælk, en sut eller et kram har bestemt altid fungeret. Men ikke i tirsdags. Meget belejligt var min kæreste samtidig daffet på kursus i et eller andet Baltisk land, så der sad jeg, solo, med en utrøstelig lille pige. I 3 stive time græd hun og kunne på ingen måde falde til ro. De sædvanlige tricks som figenstang, nutella-mad, sanglege etc. etc. havde ingen effekt what so ever. I desperation ringede jeg, semi grædende, til min egen mor. For første gang forstod jeg hvad hun mente alle de gange hun har sagt, at hun ville ønske,  hun kunne tage min smerte på sig.

Til sidst endte jeg med at ringe efter min bror, Alba’s onkel Frederik, som måtte komme og hjælpe mig med at pasificere patienten, mens jeg forsøgte at praktisere alverdens netdoktor-råd mod ondt i ørene. Da onkels trøje var indsmurt i lun olivenolie, som skulle have været i A’s øre og hele hytten lugtede at løg (you don’t even wanna know), tyede jeg til Panodil i stikpille form. Det hjalp og kl. 22 faldt en fuldstændig udmattet Alba i søvn i vores seng. Oven på mig. Og sådan lå vi så hele natten.

Næste dag konstaterede lægen, ikke overraskende, at A har mellemørsbetændelse i en lækker kombi med forkølelse, slim på lungerne og et par kindtænder on the way. Skønno! Hun er nu på Pencillin og klarer det som en badass.

FullSizeRender

Er helt overbevist om, at hun er mere end klar til at indtage vuggeren på mandag igen.

XXX M

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flad mave efter graviditet - how to?