Vi tipper til vores respektive byer...

Om at juice sig på rette vej..

Jeg tror altså alderen begynder at trykke lidt. I mere end en forstand. Men lad os for længdens skyld, nøjes med den ene i dag ! Mig og Marlene testede jo en juice kur for nylig, Restart Juice fra Pia Thau. En på 3 (overskuelige) dage. Der var egentlig ikke nogen af os der havde de store planer om vægttab eller major forandringer, mest af alt havde vi begge brug for et spark i røven. Brug for at blive skubbet i rigtig retning, mod et lidt sundere os. Og hvilken bedre måde en så lige at rense ud i systemet ?

juice2

Juice kuren var som skrevet, fra restart juice hvor hele kittet til de 3 dage, leveres to go. Det hele er pakket og klart, endda nummereret – så der absolut intet er at være i tvivl om. Det var såre simpelt ! Jeg havde det egentlig helt ok med at klare den uden mad i 3 dage, kaffe derimod – not so much. Jeg er dybt afhængig af min kaffe. I said it ! De 3 dage, gik dog helt okay ! Lidt hovedpine og lidt jammer – men intet alvorligt. Man vænner sig i virkeligheden hurtigt til det. Eller ens krop gør. Og så igen, når man ved at det er 3 dage, så føles det overskueligt.

Smags wise, var det nok mest morgen juicen jeg kæmpede min egen kamp med. Jeg er ikke ingefærs typen (læs jeg har smagt det noget nær 3 gange i mit liv), og med en god håndfuld ingefær i – kom den derfor ikke i top 3 over favoritterne ! Men helt generelt, hvis man holder juicerne kolde, er de forfriskende og lækre ! Men det er jo en smagssag..

Der er nok ret forskellige årsager til, hvorfor folk prøver en juice kur og lige så forskellige resultater. For mig, havde den samme effekt som den største post it i kan forestille jer. Det var som en seriøst skrigende gul lap, der klæbede sig ind på nethinden af mig. Med store tykke vandfaste streger, blev den en konstant påmindelse om, hvor tarvelig jeg har været ved mig selv. Hovedpine er naturligvis aldrig ligefrem noget man ønsker sig, at få lov at slæbes rundt med, men på de 3 dage skræmte og gavnede den mig lidt alligevel. For jeg var / er udemærket godt klar over hvorfor den var der. Og det var ikke fordi jeg manglede mad. Min krop skreg på sukker, sukker og koffein. Det – hader jeg mig selv for. Kuren mindede mig om, hvor dybt ondskabsfuld jeg rent faktisk er imod min krop. Det der fylder mest i min mad-trekant er nok sørgeligt nok, kaffe. Oven i kaffen, er jeg en af dem der altid kan finde 100 undskyldninger for hvorfor vi skal have slik om tirsdagen, (og) eller burgere om torsdagen. Og rosé om mandagen.. Jeg glemmer min broccoli og har fået et virkelig anstrengt forhold til frugt. Navnet på juicerne, virkede for mig. Der blev trykket på den der restart knap. Og, derfor har jeg besluttet at der skal ske noget nu. Men ikke på “jeg må ikke få lakridspiber resten af mit liv” måden. På den voksne måde. På den holdbare måde. På sådan en måde hvor jeg ikke behøver at vente med at gå igang til på mandag og så har droppet planerne igen inden mandagen efter. Det har Mai fra Scandinavian Earthchild heldigvis sagt hun gerne vil hjælpe med.

Hun har sendt mig en plan, som jeg har tænkt mig at gå i krig med, i mit eget tempo ! Faktisk er det vigtigste i det her nok, netop at det er i mit tempo. At jeg indfører nye ting i min hverdag – langsomt. En ting ad gangen.. Alt andet virker ikke for mig. Jeg fungerer ikke med regler, og går i rasmus-modsat-mode hvis der er nogen der siger jeg ikke længere må spise p-tærter. Slow but steady som man siger..

Jeg glæder mig røv meget på min krops vegne og glæder mig til at dele turen med jer !

// Nanna

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi tipper til vores respektive byer...