Fashion fra Aarhus...

Barcelona guide

Mamas, som lovet kommer her en quick guide til Barcelona.

img_9716

Jeg har besøgt byen en del gange efterhånden, med veninder, kærester og familier – jeg har på den måde fået set mange forskellige sider af byen.

De af jer der kender mig, ved at den perfekte ferie for mig indeholder 3 ting. Strand, mad & drikke og shopping. Det er derfor disse felter, min lille guide indeholder.

Strand:

Besøger du byen fra maj-oktober er der udpræget sol garanti. Det helt geniale ved Barcelona, er at stranden vitterligt ligger i centrum af byen. Omringet af hyggelige caféer, især kan jeg anbefale SALT Beach Restaurant. Den ligger ud mod vandet og specialiserer sig i burgers and cocktails.

Er du mere pool typen, kan man med fordel booke hotel med poolområde. På mit seneste besøg boede vi på Hotel Oasis, der har den fineste rooftop med pool, liggestole og bar.

 

 

 

Shopping:

  • Vintage shopping er bestemt en ting i Barcelona. I El Raval finder I gaderne Carrer de la Riera Alta og Carrer de Hospital, hvor man kan gøre nogle fine fund blandt en masse skrammel.
  • Shopping i El Born er en af mine favorit-discipliner. Der ligger alt fra highend vintagebutikken Le Swing (deres anden butik, Blow by Swing, som er også skøn, desuden er ekspedienten en darling og helt sikkert bøsse!) I begge butikker snakker vintage Saint Laurent og Chanel blandet med flotte 50’er ting. I de øvrige gader i El Born ligger der også mange andre vintage butikker og små finurlige butikker, men gaderne er små og snørklede, så jeg har ingen idé om, hvor jeg har fundet dem henne. Bare gå rundt i området, og hold øje med de små sidegader. Comme des Garcons og Kenzo. Le Swing Vintage: Carrer Rec, 16 (http://www.leswingvintage.com/)
  • I El Born finder I også mange individuelle designerbutikker, en af mine favoritter hedder Coquette, som fører mærker som IRO, Chloé, Vanessa Bruno og Isabel Marant. Lige i nærheden ligger også La Comercial, der forhandler alt fra Aesop til Comme des Garcons og Kenzo. Coquette: Carrer Rec, 65 (http://coquettebcn.com/en/)
    La Comercial: Carrer Rec, 52 + 73 (http://www.lacomercial.info/en/)
  • Glem heller ikke Passeig de Gracia, hvor alle designerbutikkerne ligger side om side med Apple Store og store Nike og Adidas butikker. Og så er det altid et godt sted at stoppe op for at få lidt tapas og en sangria eller to!
  • Vi kommer ikke udenom Zara! Der ligger en butik på hvert hjørne, men efter at have sonderet terrænet, vil jeg påstå, at de to bedste butikker ligger på henholdsvis Passeig de Gracia og i gaden Avenida Portal de l’Angel, som er en sidegade til Ramblaen og den kommer I nemmest til fra Placa Cataluyna.Zara: Passeig de Gracia, 16
    Zara: Avenida Portal de l’Angel, 32-34
  • Husk siestaen! Den ligger typisk mellem 14-17, men på Ramblaen og Passeig de Gracia er der ikke lukket. Det er der derimod i både El Raval og El Born. Og af uforklarlige årsager er der også tit lukket om mandagen i de små, individuelle butikker.

img_9712

 

 

Spise & Drikke:

  • Spis skaldyr i La Barceloneta på Can Majo –  jeg kommer her på hvert besøg, og det er min klare favorit, når jeg har lyst til paella! Husk at bestille bord online eller gå en tur forbi og reserver plads.
    Carrer l’Almirall Aixada, 23 (http://www.canmajo.es/en/)
  • Få tapas på enten Lonja de Tapas eller på baren El Xampanyet i El Born. Lonja er en kæde med flere restauranter i byen, og hvor tapas nogen gange kan være uoverskueligt, er det her super nemt at bestille! Og folk står ikke helt presset sammen og spiser i baren, som det ellers er kutyme.Lonja: Pla del Palau, 7 (http://www.familialonja.com/restaurantes/) El Xampanyet: Carrer de Montcada, 22
  • Mere fancy tapas får du hos Sensi Bistro. Super hyggelig lille restaurant, med gourmet lignende tapas, en killer sangria og ekstrem venlig betjening. Husk at bestille bord!
  • Den bedste brunch jeg i mit liv har indtaget fåes hos Brunch & Cake. Organisk, sundt, kæmpe portioner og endda til meget rimelige penge.

 

  • Skal I ud på lidt mere festlige udflugter, kan jeg varmt anbefale barene Milk, Paradiso og ikke mindst rooftop loungen på W hotel. 

fullsizerender

 

 

img_9629

 

Barcelona – en klar must see anbefaling herfra!

// Marlene

 

2 kommentarer

  • Acquisto online, generico italia online e acquisto in farmacia, prezzo nelle farmacie tranne senza ricetta medica in farmacia. Dove posso comprare online anche comprare generico in italia, in francia senza ricetta e online sicuro italia nonostante e possibile acquistare in farmacia senza ricetta

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Reading your site is big pleasure for me, it deserves to go viral, you need some initial traffic only.
    If you want to know how to get it search for: blackhatworren’s strategies

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fashion fra Aarhus...