Hårhæmmende-spray, der rent faktisk virker...

At være mor i udlandet

Kære læsere,

Som lovet i lederen til denne udgave af Mama Business, kommer her min fortælling om det at være mor i udlandet.

FullSizeRender

Da Alba var 5 uger gammel flyttede vi til Istanbul. Jeg havde på daværende tidspunkt allerede tilbragt den sidste del af min graviditet i Tyrkiet og var egentlig “bare” taget retur til Danmark for at føde. Men som det ofte går med den slags, så forløb det sig ikke helt som planlagt. Alba kom til verden 2 uger før tid ved akut kejsersnit og havde en lidt besværlig start på livet. Hun ville ikke rigtig spise, tog derfor ikke på og min amning gik derfor hurtigt helt i koks.

Jeg besluttede at blive hos mine forældre indtil Alba var mere stabil, mens Albas far kort efter tog tilbage til Istanbul for at passe sit job.

Den dag jeg skulle sige farvel til min familie og flyve med mit skrøbelige spædbarn tilbage til et, for mig stadig, fremmede land, da græd jeg som pisket. Jeg frygtede simpelthen, at jeg ikke kunne passe godt nok på hende og at jeg ikke kunne få den hjælp jeg behøvede.

Det lykkedes mig dog at holde hende i live, og endda se hende vokse sig til en buttet og glad baby. Mine dage var meget ens, oftes bare Alba og jeg. Vi var meget alene, ingen talte engelsk og vores nærmeste venner (læs: andre “pilot-koner”) boede 1,5-2 timer væk med vanvidskørende taxa. Istanbul er enorm by, faktisk Europas største. Jeg havde ingen mødregruppe, familielæge eller sundhedsplejerske. Så jeg klyngede mig til gode råd fra diverse terminsgrupper på Facebook og endte en håndfuld gange med at slæbe Alba på byens internationale sygehus fordi jeg var overbevist om, at hun fejlede noget meget alvorligt. Det gjorde hun ikke. Heldigvis! Den ene af gangene endte jeg selv med at blive indlagt med væskedrop, fordi jeg i mit alt overskyggende fokus på Albas behov  nærmest havde glemt at spise og drikke, og derfor havde fået opbygget en alvorlig dehydrering i en skøn kombi med de 30 graders varme, der hver dag bankede ned udenfor.

Det var hårdt. Møg hårdt! Og jeg var grøn af misundelse over de af mine veninder der fik lov at holde barsel tæt på venner og familie. Trille ture med barnevognen med en latte fra Baresso i kopholderen og bedsteveninden on the side.

Men selvom det var hårdt, så lærte jeg også ufatteligt meget af det. Til tider fik jeg nærmest en følelse af at være uovervindelig. Jeg lærte at trives ganske fint i mit eget selskab, føle mig sikker på mine evner som mor og forstod til sidst ikke engang rigtigt hvorfor mit bagland hjemme i Danmark udviste så stor bekymring.

Jeg lærte ikke det tyrkiske sprog. Men jeg lærte nødvendige vendinger, så jeg kunne praje en taxa, prutte om prisen på det lokale marked og bestille en capuccino med dobbeltshot. Jeg lærte at forstå en helt anden kultur og samtidig sætte helt enormt stor pris på hvordan, tingene faktisk kører ganske meget på skinner i Danmark, i hvertfald til sammenligning med de tyrkiske systemer.

Min oplevelse af at være mor i udlandet var på ingen måde en dans på roser. Til gengæld var det lærerigt. Jeg vil ikke afvise, at jeg en dag engang igen kunne finde på at være mor i et fremmede land. Tanken rammer mig især når de kolde vintermåneder rammer Danmark og jeg straks higer efter varmere himmelstrøg.

Tak fordi I læste med!

// Marlene

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårhæmmende-spray, der rent faktisk virker...