Scrub huden forårsklar

Om at leve livet mens vi har det…

Jeg har lidt tirsdags-tanker til jer…

Livet

Livet

Engang i mellem sker der ting i vores liv, som nærmest tvinger os til at sætte tingene lidt i perspektiv og måske re-overveje nogle af vores valg, handlinger, måde at agere på og i det hele taget tænke på.

Det skete for mig i sidste uge. ?Det eneste jeg ønsker mig lige nu er at give ham et kæmpe kram?. Ord fra en af mine alle bedste veninder der i fredags mistede sin far til en lang og sej kamp mod kræft. En kamp jeg har fulgt på sidelinjen og ønsket jeg kunne afhjælpe. At være vidne til, at en person der står dig så nært opleve en så stor sorg, vil naturligvis påvirke de fleste mennesker.

Intet jeg kan gøre eller intet ord jeg kan sige kan lige nu fjerne hendes smerte, jeg kan blot lade hende vide, at jeg vil være der for hende igennem det hele, nu og for evigt.

Det fik mig samtidig til at tænke på hvor skrøbeligt livet er og hvordan vi mennesker ? de fleste af os i hvert fald – kan have tendens til ikke at påskønne det nok. Hver især bærer vi rundt på byrder, store som små. Men hvor tit stopper vi lige op og påskønner alt hvad der er godt?

Personligt har 2017 so far ikke just været mit livs letteste år. Til gengæld er jeg sund og rask. Det samme er min datter. Hver evig eneste dag vækker hun mig med et godmorgen-kys og et ?elsker dig moar?. Jeg ser min familie og venner tit, jeg lever af at skrive og anmelde seje produkter og styrer næsten 100% min egen arbejdstid. Det bør jeg øve mig i at være mere være taknemmelig for, når de mere negative tanker til tider rammer mig.

Jeg siger ikke, at det ikke er tilladt at føle sorg, savn, ærgelse eller bare helt generelt ønske sig noget mere i livet. Alle tre ting rammer mig nærmest dagligt, og det er også okay. Dog tror jeg på, at man rent mentalt kommer langt ved at have fokus på de gode ting i livet og huske at sætte pris på selv de aller mest simple ting. Ydermere må man forsøge, så vidt muligt, at handle på det man ønsker sig. Føler du savn, så gør alt i din magt for at finde tid til det menneske du savner ? koste hvad det vil. Hvis der er noget du brændende ønsker dig, så kæmp for det. Tit og ofte kommer vi længst med at følge vores hjerte fremfor vores til tider lidt for firkantede fornuft. Livet er kort, sørg for at få det bedste ud af det og lad dig selv mærke kærlighed og glæde hver dag.

I morgen holder vi i hånd, mens vi støttende hjælper hende med at tage afsked med den mand hun har aller mest kær. Vi forsikrer hende om, at han vil passe på hende fra himlen og at vi tilbageværende herpå jorden vil gøre vores til, at hun hver dag, trods et evigt savn, vil føle glæde.

 

// Marlene

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Scrub huden forårsklar