Kaffe direkte til din hoveddør?

Sådan er man en god mor…

Først og fremmest må vi beklage for stilheden på bloggen, der har været vanvittigt travlt og lige om lidt står den endda på ferie-mode.

I mellemtiden vil jeg dele nogle tanker med jer, nogle tanker der engang imellem forplanter sig i mit mor-hoved. Hele konceptet “en god mor”, er de fleste nok med på hvordan skal forståes. En god mor er kærlig, selvopofrende, overskudsagtig og vigtigst af alt et forbillede.

FullSizeRender

Men hvad der her udover definerer en “god mor”, opdager jeg ofte, at der er delte meninger om. Jeg tror på ingen måde på, at der findes én rigtig måde at være forældre på. I min verden er en god mor, en der finder plads til både sit barns og sine egne behov. For er netop ikke det hele fidusen med en familie? At kunne rumme alle?

Som de fleste af jer ved, har jeg de seneste 8 måneder været selv med Alba. En opgave der i sig selv kræver koordinering, ofringer og et konstant stramt program. Alligevel formår vi i fineste symbiose, i hvert fald efter vores standarder, at finde plads til både Alba og jeg. Derfor kan det irritere mig grænseløst, når mennesker tillader sig at kommentere på min måde at gøre tingene på.

Kommentarer som “Går du ikke ret meget ud, altså nu hvor du er mor?”, “Tager du virkelig på ferie uden Alba?”, “Burde Alba ikke komme lidt før i seng?”, “Henter du hende først i vuggestuen kl 16.30?” etc. etc.

I starten følte jeg det nødvendigt at forsvare mig med “Jamen tager  jo også på ferie med hende” og “Til gengæld afleverer jeg hende først kl. 9”. Indtil det slog mig, hvorfor skal jeg? Hvorfor skal jeg forklare mine handlinger vedrørende mit eget barn overfor andre?

Alba er glad, kærlig, skide sjov og langt fremme udviklingsmæssigt. Udover trods-alder betingede hysteriske flip og en stædighed der kan få selv de største mænd ned med nakken, så er hun en ganske nem og velfungerende lille pige. Fra en tidlig alder har hun været vant til at blive passet af både mine veninder og familie, af mennesker der holder af hende og som hun er tryg ved. Hun kan sove stort set over alt, bare hun har sin sut og nusse-klud og kræver hverken sang, historie eller andre ritualer. Mennesker får hurtigt en plads i hendes hjerte, og hun både elsker når vi har gæster eller er på besøg. Alt sammen noget der ikke kun gør mit liv ufatteligt meget lettere, men noget jeg også er overbevist om, der vil gavne hende senere hen i sit voksne liv.

Så kan det godt være, at børn bør ligge i deres seng kl 19, være spist af inden kl 17.30 og absolut kun blive passet i yderste nødstilfælde. Men ifølge hvem? En bog? En ekspert? Umiddelbart er min vurdering, at kun forældre er eksperter i deres eget barn.

Derfor forstsætter vi, som vi plejer. Vi sover længe, hvis vi føler for det, handler ind i ulvetimen, spiser når vi er sultne – ikke et minut før og sover hvornår og hvor det passer os. Og jeg er sikker på, at det hele nok skal gå ganske fint alligevel.

 

Torsdags-tanker fra mig til jer

// Marlene

4 kommentarer

  • Katrine Ibsgaard

    Tak for inspirerende ord Marlene – dem vil jeg tage med mig til når jeg en dag selv bliver mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Det var i den grad mine tanker❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Du er en inspiration for alle mødre, endda for os der har et ekstra sæt hjælpende hænder. Alba kan være stolt af at have dig som sin mor! Knus fra en trofast læser <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Så godt skrevet. Du er sej og med garanti den bedste mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaffe direkte til din hoveddør?