Webshoppen med det største udvalg af Joha & Katvig…

Forældre, en titel man skal gøre sig fortjent til…

På denne fredag eftermiddag deler jeg mine tanker med jer, tanker der har fyldt mit hoved hele ugen. Når man sætter et barn i verden, så bliver man automatisk mor eller far. Men efter min mening, er titlen som forældre, i hvert fald gode forældre, noget man skal gøre sig fortjent til.

De seneste år er jeg for alvor blevet bekendt med hvordan ”systemet” her i landet fungerer – eller måske rettere, faktisk slet ikke fungerer. I Danmark har man enormt stor fokus på mors og fars ret, fremfor barnets ret. Som en børnesagkyndig, under et af vores utallige møder i statsforvaltningen, fortalte mig, så har selv fædre og mødre der sidder i fængsel for grov kriminalitet ret til at se deres barn. I en såkaldt velfærdsstat hvor hoverformålet eftersigende skulle være at støtte de aller svageste i vores samfund, har jeg svært ved at se, hvordan et sådan system gavner de mange stakkels børn, der er tilvejebragt af en dysfunktionel mor eller far – for de må da om nogen høre til samfundets svageste.

Jeg spørger mig selv, hvornår en voksens persons ret nogensinde er blevet vigtigere end et uskyldigt barns?

Som mange af jer trofaste læsere ved, så har jeg største delen af Albas liv opfostret hende på egen hånd og været hendes primære omsorgsperson. Vi har et helt særligt bånd, som jeg glædeligt har gjort store ofringer for at værne om. For forældrerollen er ikke en man kan tage af og på som man lige lyster, det er en titel man bør bære med ære og stolthed dag ud og dag ind.

Et eller andet sted i Albas liv besluttede hendes far, at han pludselig nu ville deltage i lidt højere grad. Og eftersom det jo er hans ”ret” besluttede to ansatte i statsforvaltningen, af min lille datter sagtens kunne tåle 6 månedlige overnatninger hos sin far. Overnatninger hvor hun absolut ingen kontakt har med sin mor, og hvor jeg intet indblik har i hvad hun laver, eller hvordan hun har det. Albas far kom nu i tanke om, at han egentlig også gerne ville holde sommerferie med hende (for første gang i hendes snart 4 år lange liv). Og eftersom det jo er hans ”ret” blev det vurderet, at yderligere 4 overnatninger også blev kastet hans vej. På intet tidspunkt stopper de såkaldte ”småbørns-eksperter” op og forholder sig til, hvordan hele 10 overnatninger væk fra sin mor i August måned vil påvirke en så lille pige.

Da jeg ytrede min utilfredshed med, at fristen for ansøgning om feriesamvær sluttede i marts og Albas far først indsendte sin i maj og alligevel fik medhold, lød svaret fra en af statsforvaltningens ansatte: ”Han har jo et lidt uforudsigeligt job, som gør planlægning svært. Så det skulle du have tænkt over, inden du fik barn med en pilot.”

Aldrig før har jeg følt mig så umyndiggjort og talt ned til.

Jeg skriver det her fordi, jeg synes det er relevant at sætte fokus på et så essentielt område i systemet, som fungerer så dårligt.

Efter mit sidste indlæg om dette emne, kontaktede en frustreret mor mig. Hendes historie knuste næsten mit hjerte: I løbet af det seneste år har hun lavet intet mindre end 15 underretninger på sit barns fra grundet bekymring om mistrivsel. Alligevel har barnet fortsat samvær med sin far. Hendes sagsbehandler i kommunen forklarede hende, at før barnet tager alvorligt skade, udsættes for beviseligt vold eller sekselle krænkelser, eller begynder at vise en enten enormt indelukket eller udad reagerende adfærd, vil der ikke blive taget affære.

Jeg vil skynde mig at understrege, at min situation heldigvis langt fra er så alvorlig. Men jeg nævner eksemplet for at pointere hvor meget der skal til for at råbe myndighederne op, og ikke mindst hvor  mange børn der kommer i klemme. Jeg forstår godt, at et stort antal mødre eller fædre knækker nakken i denne kamp, den er opslidende og ødelæggende og på ingen måde til børnenes bedste.

Med disse ord vil jeg gå på weekend, desværre uden Alba hos mig. Jeg vil glæde mig til det bliver søndag kl. 15, så hun atter er i mine arme.

 

// Marlene

3 kommentarer

  • Mama & Me

    Tak for de søde ord Lina <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik

    Heeey Marlene, er godt nok ked af at hører du har fået bekendtskab med det omtalte system. Vi er desværre selv blevet bekendt med det fantastiske system… Min kæreste har en datter på nu 12 somre, sammen med sin ekskæreste. De sidste 4 år har vi kæmpet en kamp om at få mere samvær med Laura, da hun selv siger hun mistrives ved sin far. Og at hendes far gør stor forskel på hende og hans nye kærestes børn. Laura har sågar ytret sin holding til sin far om at hun vil være mere hos sin mor. Da var farens svar: skal du være mere hos mor, er der ingen grund til du får et stort værelse i det nye hus….
    Laura har yderlig ytret sin holdning til en af de utallige børnepsyigoloer hun har talt med under de sidste 4 år, men alligevel kan vi ikke få mere samvær… Hvilket lækkert system vi har her i vores lille samfund
    .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mama & Me

      Tak for beskeden :). jeg er ked af at høre, at I tilsyneladende også er fanget i det her vanvittige system. Og stakkels Laura. Pøj pøj til jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Webshoppen med det største udvalg af Joha & Katvig…