De bedste Black Friday tilbud til mor og datter...

Når julen er svær at glæde sig til…

Endnu engang må jeg starte ud med at beklage stilheden her på bloggen. Jeg har haft super travlt, og derfor desværre ikke få plejet mit skriveri her. Men husk I kan følge med på Instagram, hvor jeg, næsten, dagligt poster nyt indhold.

Nu til emnet – JUL! De af jer der kender mig, ved at jeg elsker jul. Født blot en uge før juleaften, er jeg i sandhed et December-barn. I år står julen desværre ikke som et stort lyspunkt for mig. Som I måske husker fra tidligere indlæg, så har jeg de seneste 2 år kæmpet lidt af en kamp i statsforvaltningen – en kamp om at få en fast og rimelig løsning på Albas samvær med sin far. Et samvær der helst skulle gavne og skåne hende bedst muligt, fremfor at ende som en lus mellem to negle på forældre der ikke enes og i et yderst ineffektiv system. Desværre er det sidstnævnte, der mest af alt er tilfældet.

Modsat andre skilsmissebørn har vi i vores tilfælde intet fast system for højtider, ferier eller bare generelt samvær. Dette bliver af statsforvaltningen forklaret som en hensyntagen til Albas fars job som pilot – og ingen eller meget lidt hensyntagen til mit job som selvstændig erhvervsdrivende. Ironisk nok eftersom jeg forsøger Alba, betaler hendes institution, fritidsaktiviter, tøj, sko, overtøj, ferier etc.

Ligesom så meget andet, har det ikke lykkedes os at blive enige om, hvordan julen skal forløbe. Alba er 4 år og har aldrig holdt jul uden sin mor. Aldrig! Hun bor hos mig og min kæreste og tilbringer 90% af sin tid hos os. Tilmed har Albas eneste oldeforælder (min mormor) desværre fået konstateret fremskreden Alzheimers, og det betyder derfor uendeligt meget for hele familien, at vi alle kan være samlet denne jul. Ikke overraskende har Albas far meget lidt forståelse herfor, og har derfor nu søgt statsforvaltningen om hjælp til en afgørelse omkring julesamvær. Det er som sådan fair nok, men hvad der på ingen måde er fair, er at vores møde, og måske efterfølgende afgørelse på hvor Alba skal holde jul, først bliver afholdt den 10. december. Den 10 december! Altså sølle 2 uger før juleaften.

Det er i dag den 24. november, præcis 1 måned før juleaften. Jeg kan ikke tale med min nysgerrige 4 årige datter om jul, for jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal sige. Jeg kan ikke love hende, at hun skal holde jul med dem hun har aller mest kær, og jeg kan ikke love hendes oldemor, at hun får dette minde med sig.

Som så mange gang før er jeg nød til at være tålmodig, have is i maven – alt imens jeg venter på at andre mennesker træffer en beslutning om, hvordan vi skal fejre jul.

Heldigvis rejser vi på en yderst tiltrængt familieferie til Bali på mandag. Jeg lover at holde Instagram opdateret med solrige billeder – en guide følger naturligvis også på bloggen.

God weekend!

// M

2 kommentarer

  • Henriette

    Hej. Jeg er en rimelig ny følger og måske stiller jeg et lidt skarp/provokerende spørgsmål. Og det ved jeg at det er fordi ens følelser sidder helt udenpå tøjet når det handler om ens børn..

    Men du har haft hende i de sidste 3 år.. hvorfor så ikke lade hendes far få denne? Jeg har forstået at han er pilot og at hans samvær skal du tage hensyn til.. men det bedste er for ens børn at have både mor og far.

    Hvad er der i det her, hvor du tænker er i alba’s tarv? Fordi hun plejer at holde jul med dig eller? Nogle gange er det også med hvilken attitude man møder tingene med og hvis du møder det med positivitet og taler med Alba omkring jul med hendes far. Så tænker jeg at hun vil være helt tryg ved det.. nogle gange skal man også tænke på at de mærker alt og hun måler følelser og stemninger på dig..

    Igen, jeg har nok ikke fået det hele med på din blog endnu og hvorfor du har denne kamp med hendes far.. så derfor stiller jeg spørgsmålet.. men jeg vil altid sige at have mor og far er i alba’s tarv. Så længe man vil være forældre, så skal man også have lov..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene

      Hej Henriette.
      Helt fair spørgsmål. Ny følger eller ej, så er der en masse ting i denne sag, som jeg har valgt ikke at skrive om her på bloggen. Derfor er det svært som følger, at få det fulde indblik. Men for at svare på dine spørgsmål, så godt som jeg nu kan:
      For det første har jeg ikke haft Alba til jul de sidste 3 år. Hendes første 2 leveår holdte hun jul med både sin mor og far, mens jeg har haft hende ét år og så har jeg holdt jul sammen med hende hos hendes fars familie ét år – netop for Albas skyld. I år vil jeg så gerne, at hun er hos mig og min familie, grundet min mormors sygdom. Noget det netop i år, er enormt vigtigt for hele min familie. Jeg har så foreslået hendes far, at han kan holde jul med hende den 23 eller 25 december – og tilmed tilbudt at køre hende frem og tilbage.
      Endelig skriver du, at så længe man vil være forældre, så skal man have lov. Jeg er delvist enig. Men i min optik, så kræver det, at man altid har ønsket at være forældre. Man kan ikke komme og gå i et barns liv som man lyster, det er om noget i hvert fald ikke barnets tarv.

      Sidst men ikke mindst, så vil jeg understrege at min blog er min personlige dagbog, hvor jeg deler begrænsede personlige fortællinger. Det er ikke er debatforum, hvor folk skal skændes og diskutere på kryds og tværs. Jeg har således slettet kommentarer både her og på Instagram, hvor folk begynder at mudderkaste efter hinanden og rode både mig og andre ind i deres personlige skarpe og ikke særlige venlige udtalelser.

      Mange af min indlæg er mest af alt en kritik af systemet og et udtryk for min og min datters frustration. De af jer der reelt kender mig og sagens omfang, ved også at jeg gennem det hele har hjertet på rette sted.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste Black Friday tilbud til mor og datter...