Torsdags-tip: Xlash

Alternative behandlinger til babyer (og deres mor)

Kære jer,

I husker måske jeg i foråret skrev dette indlæg om vores healer-oplevelse på Bali? En som jeg er overbevist om, hjalp mig med at blive gravid.

I hvert fald har jeg de sidste 10 år været interesseret i alternative behandlingsformer, primært fordi jeg både hos mig selv, venner og familie har set den almene lægepraksis og medicinske tankegang være utilstrækkelig.

Da Alba var helt lille gik hun til zoneterapi, da hun bøvlede en del med hård mave og til tider decideret forstoppelse, og ved I hvad? Det hjalp hver gang. Personligt har jeg også selv haft stor glæde af det de sidste mange år. Selvom zoneterapi går ind under kategorien alternativ behandling, så tror jeg faktisk også det er en metode, som de fleste dog trods alt kan forholde sig til.

Healing derimod er jeg udemærket klar over deler vandene, jeg har selv været skeptisk. Men efter min oplevelse på Bali, har jeg virkelig fået åbnet min horisont. Så da min veninde foreslog mig, at jeg opsøgte den healer her i Danmark, som hun har haft enormt positivt virkning af, slog jeg til.

Jeg besøgte ham for første gang for en måneds tid siden. Lynhurtigt pinpointe han mine krops svagheder og fik mig til at slappe af, som jeg ikke mindes at have gjort i årevis. Desuden foreslog han mig, at tage Marius med på mit næste besøg. Det besøg var i torsdags. Sjældent har jeg prøvet noget så bekræftende. Min lille søn på 3,5 måned var naturligvis lidt skeptisk de første par minutter, klart nok når en fremmed mand pludselig står bøjet over ham og laver sjove fagter med hænderne. Få minutter senere slappede Marius helt af og var nærmest i en form for ekstase, for herefter at falde i dyb søvn der varede intet mindre end 3,5 timer. Healeren spurgte mig om Marius havde gylpet mere end han plejer på det sidste. Hvilket han i den grad har! Han forklarede, at min lille fyr havde spændinger i mellemgulvet, hvilket ofte resulterede i refluks-lignende symptomer og et halv irritabelt humør (I husker måske mit sure baby IG post den anden dag). Healeren forsikrede mig om at spændingerne nu var løsnet op, og at Marius allerede samme dag ville være bedre tilpas.

Det er nu dag 2 efter healingen og hans gylperi er betydeligt aftaget. Dog skal man som regel give det en uges tid, før man kan se tydelige resultater.

For mig er det tid og penge godt givet ud og vi tager på et besøg mere ved healeren i det nye år.

Et lille (alternativt) tip fra mig til jer.

Må I få en skøn weekend <3

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdags-tip: Xlash