Black Friday fund til de mindste

Torsdags-tip: Effektiv barsel

Hej med jer,

Rigtig ofte får jeg søde og velmenende beskeder fra trætte mødre, der spørger hvordan jeg dog når så meget mens jeg har barsel med lillebror. Jeg har derfor her forsøgt at samle mine bedste tidsoptimerende tips – nogle måske en kende upædagogiske. Og jeg ved godt alle børn er forskellige, men nedenstående fungerer i hvert fald (for det meste) herhjemme.

Som billedet her indikerer, så synes Marius det er enormt underholdende at kigge på, mens jeg er i bad. Nuvel er det måske ikke det fedeste at blive grint af mens man er nøgen, ikke desto mindre gør det, at jeg kan få vasket hår mere end én gang ugenligt. I det hele taget elsker han at sidde i sin skråstol og kigge nysgerrigt på mens jeg fx vasker sutteflasker, tager make-up på, gør rent eller ja tager et bad. Vi har den her skråstol, og jeg vil ikke bytte den for noget.

Han er også ret pjattet med træning, altså når jeg træner. Han sidder og troner i sin autostol mens jeg enten bliver kørt godt igennem til Mommy-bootcamp hos Work it by Camilla Leisten  eller turbo-træner hos Loop Fitness. Ofte er det faktisk så “anstrengende” for ham at se på mig træne, at han som regel tager sig en 2-3 timers lur efterfølgende.

Og nu vi er ved lur, så kan man jo lige så godt udnytte tiden, mens man står og skubber til slyngevuggen. Her kommer min iPhone ind i billedet. Men den fri hånd, som ikke skubber, kan jeg nemlig tjekke mails og andre henvendelser – husk blot at sætte den på lydløs, så et dårligt timet opkald ikke brat vækker baby. Marius elsker også at tage lure i sin barnevogn, men helst når jeg går med den. Og faktisk er lange gåture jo enormt sundt og fedtforbrændende, mens den friske luft gør underværker for humøret. Tag evt høretelefoner med, så du kan udnytte gåturen med et par opkald.

Marius skal jo selvfølgelig også træne engang imellem, han er bare ikke ret vild med det. Men hvis jeg tænder for Baby Einstein og ligger ham på maven på ammepuden, laver han gerne (ubevidst) nakketræning i en halv times tid.

Og ja, så er der selvfølgelig de dage, hvor det eneste der fungerer er at hænge på mor. Til de dage er den her vikle min redning, på den måde er det nemlig stadig muligt at få lavet bare lidt praktisk.

Torsdags-tip fra mig til jer <3

 

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday fund til de mindste