Torsdags-tip: Lækkert børnetøj og rabatkode

Sådan får du din baby til at sove igennem om natten…

En vild overskrift I know, ikke desto mindre har vi fundet en life-saver løsning herhjemme.

I husker måske fra dette indlæg, at Marius faktisk fra en tidlig alder sov igennem natten. Bl.a takket være det har svøb fra Livrig der lige nu er på tilbud til bare 99kr. Det kunne dog kun bruges op til 6,5 kg og bassen nærmer sig de 9 kg.

I julen fik Marius mellemørebetændelse og med det var det som om, at hans gode sovehjerte blev taget væk og aldrig rigtig kom tilbage igen. De af jer der følger med på Instagram ved også, at vi fornylig igen var indlagt med den lille mand. Denne gang en skøn kombi af RS virus og mellemørebetændelse, hvilket betød max en times søvn ad gangen i flere uger.

De af jer der har prøvet det ved, at man nærmest bliver desperat når man over en længere periode ikke får sin nattesøvn. Det er selvfølgelig værst for baby der har ondt, men også hårdt for mor og far, parforholdet, større søskende etc.

I en hardcore Google søgning af diverse hjælpemidler faldt jeg over Tyngdeposen.dk. Et helt genialt koncept som har taget de såkaldte tyngdedyner til the next level. Jeg klikkede tyngde-soveposen hjem (kan bruges fra 8 kg – 2 år), dagen efter blev den leveret og ved I hvad? De sidste 4 nætter har Marius sovet mellem 7-10 timer i streg uden opvågninger. Endda i sin egen seng.

Faktisk troede jeg, at han ville protestere, når han skulle ligges i posen. Men snarere tværtimod, han bliver helt rolig, når han kommer i den. Og det er netop det den kan, give urolige børn ro. Den er tilmed temperatur regulerende og hermed god til varme børn som vores. Desuden kan baby uden problemer ligge på både ryggen, maven og siden i den.

Man kan både leje posen – ret smart så man kan teste den af uden at skulle investere. Eller man kan købe den og så benytte sig af de 30 dages prøvetid, der tillader dig at returnere, hvis den ikke fungerer for dit barn. Ofte skal barnet vænne sig til den, før den får en reel effekt, men for os fungerede den fra dag 1. Senere i dag deler jeg en rabatkode på story, hvor man kan spare 200 kr. ved købe af tyngdeposen.

God weeekend <3

 

Psst, til underholdning i dagtimerne mellem de gode lure overvejer vi kraftigt at klikke den her seje sag hjem…

// M

2 kommentarer

  • D

    Den lyder smart! Vil du ikke dele koden her til dem der ikke har Instagram? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdags-tip: Lækkert børnetøj og rabatkode