Jeg kalder det mor-stress

Hvide tænder, sikkert og smertefrit

Ligesom alle de sidste indlæg må jeg starte med at beklage mine manglende skriverier herinde. Tiden løber stærkt med små børn, fuldtidsjob og nu også bryllups-planlægning.

I hvert fald er jeg igen klar med et lille tip til jer. Ligesom helt sikkert mange af jer, har jeg en hang til både kaffe og rødvin, særligt førstnævnte – og ingen af delene gør ligefrem underværker for farven på vores tænder.

For en uge siden lagde jeg derfor vejen forbi Godt Smil Tandlægerne, de har klinikker over stort set hele landet – også her i Esbjerg.

De tilbyder tandblegning både i klinikken og til hjemmebehandling. Jeg valgte behandling i klinikken, da jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ikke ville få det gjort derhjemme.

Man starter med et tandeftersyn, tænder med meget tandsten, svag emalje eller lignende, er nemlig ikke egnet til tandblegning.

Herefter finder man tandens nuværende farve på en farveskala og tandlægen giver et realistisk bud på, hvor hvide tænderne kan gøres. Det viste sig, at mine faktisk var ret højt på “hvidheds-skalaen” allerede, så tandlægen mente at én behandling faktisk ville kunne gøre mine tænder den hvideste nuancer, som deres system tilbyder.

Behandlingen tager små 2 timer alt i alt. Men får en blegnings-gel på og herefter en beskyttende skinne. Af 4 omgange ligger man med lys på tænderne i et kvarter ad gangen. Intet gør ondt, musik i ørene og en pude under hovedet. Marius havde holdt fest natten før, så jeg endte med at få mig en tiltrængt lur.

Det er en uge siden nu, og jeg mærker intet til isninger eller lignende – og så elsker jeg resultatet.

Læs mere og se priser her.

Må I få en dejlig weekend.

KH M

 

 

Ingen kommentarer endnu

Lad os here din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kalder det mor-stress