Et barn der blev reddet…

Dette er en af de hjerteskærende fortællinger, man engang imellem får helt tæt ind på livet. En fortælling om en lille pige, der blev reddet fra et liv i vanrøgt af en af hverdagens sande helte… Historien bliver måske en smule lang, men jeg håber I vil læse med, for hver en sætning har betydning. For knap 3,5 år siden startede Alba i vuggestue, i selv samme uge startede også en anden lille pige, vi kalder hende Sofie. Sofie havde mørkt hår og store brune øjne. Hurtigt vandt hun både min datters og mit hjerte. Men som mor kan man ikke undgå at bemærke, når noget er anderledes. Trods sine næsten 1 år, så kunne Sofie ikke kravle, hun kunne…

Når julen er svær at glæde sig til…

Endnu engang må jeg starte ud med at beklage stilheden her på bloggen. Jeg har haft super travlt, og derfor desværre ikke få plejet mit skriveri her. Men husk I kan følge med på Instagram, hvor jeg, næsten, dagligt poster nyt indhold. Nu til emnet – JUL! De af jer der kender mig, ved at jeg elsker jul. Født blot en uge før juleaften, er jeg i sandhed et December-barn. I år står julen desværre ikke som et stort lyspunkt for mig. Som I måske husker fra tidligere indlæg, så har jeg de seneste 2 år kæmpet lidt af en kamp i statsforvaltningen – en kamp om at få en fast og rimelig løsning på Albas samvær med sin far….

Når et barn rammes af kræft…

Hver dag priser jeg mig lykkelig for, at min lille pige er sund, rask og glad. For som mor kan man ikke forestille sig noget værre, end at ens barn skulle blive alvorligt syg. Helt grundlæggende trives jeg bedst med, formodentlig ligesom de fleste andre, at tænke på alle livets gode ting. Aller helst vil jeg gerne blokkere fra min bevidsthed, at der hver eneste dag er mennesker, der dør af sult, kvinder der undertrykkes, børn der mishandles og folk der mister deres kære i en naturkatastrofe, i et trafikuheld eller til en uhelbredelig sygdom. Og netop sidstnævnte er desværre ofte, hvad kræft er. Kræft, eller mere specifikt cancer, er en sygdom, der rammer ca. hver tredje dansker. Heldigvis overlever…

Dating som alene-mor…

Jeg finder ALDRIG en kæreste. En sætning jeg tudede mine veninders øre fulde med, umiddelbart efter jeg var blevet alene med Alba. I husker måske fra dette indlæg, at jeg fra Alba var fyldt 2 år pludselig besiddede den frygtindgydende titel som alene-mor. Som så mange andre i samme båd, blev jeg ramt af en form for panik. Hvordan skulle jeg klare hverdagen? Hvordan skulle jeg udfylde rollen som forældre på en-mands hånd? Og hvordan skulle jeg få tid til et privatliv og herunder ikke ende som evigheds single? Ganske vist forsøgte mine veninder at berolige mig, det bedste de havde lært. Alligevel blev jeg ramt af tanker som “hvem gider have én med et barn?” og “hvordan skal jeg…

Et stort savn…

Savner du ikke Aarhus? Et spørgsmål der ofte bliver mig stillet. Og med god grund, efter mere end 10 år i Smilets by – kun afbrudt af nogle længere udenlandsophold – opstår der selv sagt et savn. En stor del af mit netværk og vennekreds bor fortsat i Aarhus, og dem savner jeg naturligvis. Egentlig savner jeg også byen, den helt unikke vibe og for mig hjemmelige stemning. Men så er det, at jeg minder mig selv om, hvordan hverdagene i et mommy-life egentlig forløber: Vi står op, får morgenmad, tager i børnehave, videre på arbejde og måske bliver en træning klemt ind, inden A atter skal hentes og der så skal handles ind, laves aftensmad, bade ét stk. beskidt…

Forældre, en titel man skal gøre sig fortjent til…

På denne fredag eftermiddag deler jeg mine tanker med jer, tanker der har fyldt mit hoved hele ugen. Når man sætter et barn i verden, så bliver man automatisk mor eller far. Men efter min mening, er titlen som forældre, i hvert fald gode forældre, noget man skal gøre sig fortjent til. De seneste år er jeg for alvor blevet bekendt med hvordan ”systemet” her i landet fungerer – eller måske rettere, faktisk slet ikke fungerer. I Danmark har man enormt stor fokus på mors og fars ret, fremfor barnets ret. Som en børnesagkyndig, under et af vores utallige møder i statsforvaltningen, fortalte mig, så har selv fædre og mødre der sidder i fængsel for grov kriminalitet ret til at…

For min datters skyld…

Der stod jeg, 26 år gammel og ganske uplanlagt gravid. Pludselig var der et helt nyt liv jeg skulle tage stilling til, og ikke mindst hvem jeg skulle dele det med. Dengang troede jeg, at faderen til den lille pige i min mave, var ham jeg skulle dele resten af livet med, at vi skulle være en familie og give vores datter det bedst tænkelige liv. De af jer der kender mig, eller har læst med her på bloggen ved, at jeg hurtigt blev klogere. I takt med min mave voksede, viste sandheden i højere og højere grad sit grimme og chokerende ansigt. Som I måske husker fra dette indlæg og dette indlæg, har jeg siden Alba kom til verden…

Året der gik og et farvel til Aarhus…

Kære Mama’s Jeg håber I er kommet godt igennem julen, og at I har fejret den med alle dem I holder af. Her på årets næst sidste dag, er det for mange tid til at se tilbage på året der gik. Som flere af jer nok ved, så har 2017 ikke ligefrem været det nemmeste år for Alba og jeg. Som I måske husker fra dette indlæg, så har vi i mere end et år kæmpet en lang og sej kamp mod systemet. Et system der hverken har tilgodeset Albas behov for en fast ordning for samvær med sin far, eller mit behov for et rimeligt bidrags tilskud. De pålægger os stadig, at vi skal indordne os efter Albas fars…

Integration i børnehøjde

Alba er nu blevet 3 år. Og guderne skal vide, at jeg sandelig håber, at den trodsige toårsalder nu er parkeret og ikke udvikler sig til de berømte terrible three. Det være sagt, så er jeg skide stolt af at være hendes mor. Hun har klaret børnehave start like a pro, er blefri, har et ordforråd som en lille voksen og taler sågar engelsk på niveau med et skolebarn. Og når ja, så kan hendes lyse krøller og store brune øjne charme selv det mest hårdnakkede menneske. Og hun ved det godt selv! Den anden dag var vi på en af byens mest populære legepladser for unge kaffelatte – drikkende mødre og deres trendy børn (undertegnede inklusiv). I et hjørne…

Nu som mor til et børnehave barn

Alba er startet i børnehave! Jeg er godt med på, at det formentlig kun er mig der synes det er helt vildt. Men jeg mener BØRNEHAVE. Hun bliver snart 3 år og er for alvor bare slet ikke en baby mere. Faktisk tror jeg, at det her har været værst for mig. Da jeg skulle sige farvel til pædagogerne i Albas vuggestue, var jeg ved at fælde en tåre. Who am I kidding? Faktisk gik jeg direkte hjem og stortudede. Jeg mener, de her mennesker har passet på min lille pige hver dag siden hun var 9 måneder og har lært hende en stor del af alt, hvad hun kan. Heldigvis har jeg valgt en børnehave lige ved siden af….

Når systemet svigter

Dette er et meget atypisk indlæg fra min side, ikke desto mindre finder jeg det yderst relevant. Som mange af jer ved, gik jeg for snart et år siden fra Albas far, grundene var mange og grumme, men vi (Alba og jeg) er på den anden side nu og har det for alvor bedre end nogensinde – på de fleste punkter. Som det desværre ofte går med den type situationer, har det ikke lykkedes os at nå til enighed hverken omkring samvær eller børnebidrag. Når den slags sker mellem to forældre, så tager statsforvaltningen over og agerer problemløser. Det er jo i sig selv ganske fint og betryggende, at vi bor i et land, hvor der altid er et system,…

Sådan er man en god mor…

Først og fremmest må vi beklage for stilheden på bloggen, der har været vanvittigt travlt og lige om lidt står den endda på ferie-mode. I mellemtiden vil jeg dele nogle tanker med jer, nogle tanker der engang imellem forplanter sig i mit mor-hoved. Hele konceptet “en god mor”, er de fleste nok med på hvordan skal forståes. En god mor er kærlig, selvopofrende, overskudsagtig og vigtigst af alt et forbillede. Men hvad der her udover definerer en “god mor”, opdager jeg ofte, at der er delte meninger om. Jeg tror på ingen måde på, at der findes én rigtig måde at være forældre på. I min verden er en god mor, en der finder plads til både sit barns og…

Om at leve livet mens vi har det…

Jeg har lidt tirsdags-tanker til jer… Engang i mellem sker der ting i vores liv, som nærmest tvinger os til at sætte tingene lidt i perspektiv og måske re-overveje nogle af vores valg, handlinger, måde at agere på og i det hele taget tænke på. Det skete for mig i sidste uge. ?Det eneste jeg ønsker mig lige nu er at give ham et kæmpe kram?. Ord fra en af mine alle bedste veninder der i fredags mistede sin far til en lang og sej kamp mod kræft. En kamp jeg har fulgt på sidelinjen og ønsket jeg kunne afhjælpe. At være vidne til, at en person der står dig så nært opleve en så stor sorg, vil naturligvis påvirke…

En hyldest til veninder…

“Venner er den familie man selv vælger” siger en talemåde. På mange måder er det rørende sandt. Faktisk er jeg typen der ikke ville ane hvad jeg skulle gøre uden mine veninder. Forstå mig ret, jeg har heldigvis en god og kærlig familie. Men en lille familie, som desværre ikke bor tæt på mig. Rigtige veninder er dem man kan lave alt og intet med. Det er den slags mennesker som du kan rejse med, le med, græde med, skeje ud med eller bare lave absolut ingen ting med. Med alderen bliver de fleste af os nok mere bevidste om hvad der er vi søger i veninder – nøjagtig som hvad det er vi søger i en kæreste. For med…

At være mor i udlandet

Kære læsere, Som lovet i lederen til denne udgave af Mama Business, kommer her min fortælling om det at være mor i udlandet. Da Alba var 5 uger gammel flyttede vi til Istanbul. Jeg havde på daværende tidspunkt allerede tilbragt den sidste del af min graviditet i Tyrkiet og var egentlig “bare” taget retur til Danmark for at føde. Men som det ofte går med den slags, så forløb det sig ikke helt som planlagt. Alba kom til verden 2 uger før tid ved akut kejsersnit og havde en lidt besværlig start på livet. Hun ville ikke rigtig spise, tog derfor ikke på og min amning gik derfor hurtigt helt i koks. Jeg besluttede at blive hos mine forældre indtil…

Når man er mor til en pige…

Engang i mellem, for tiden faktisk ret ofte, rammer en tanke mig. Tanken om, hvad det er for en verden jeg har sat mit barn i. Mens krig og terror nærmest er blevet hverdag, i hvert fald på verdens plan, og Trump bygger murer i bedste Kold-krigs-stil, går Alba trygt og udvidende rundt her i Aarhus. Alba er kærlig, ærlig og uden skyggen af fordomme. I vuggestuen var hun kærester med Shehab, indtil han rykkede i børnehave. Nu er hun vist nok kæreste med Yasemin, en pige. Hendes livret er risengrød og hendes bedsteven er morfar. På gaden siger hun hjertevarmt Hej til den hjemløse mand foran Fakta, der dag efter dag forsøger at sælge os Hus Forbi (det lykkedes…

Nu som alene-mor…

Kære læsere, Dette indlæg bliver mit til dato mest personlige og angst-provokerende indlæg…   For snart 4 måneder siden traf jeg mit livs hidtil sværeste beslutning. En beslutning jeg først nu har været klar til at dele med jer, ja og resten af verden. Jeg sagde farvel til drømmen om en kernefamilie, drømmen om det gode parforhold, drømmen om en intakt familie og en mor og far der elskede hinanden. De af jer der har børn ved formentlig godt, at en sådan beslutning ikke bare træffes efter et par småskænderier og gnidninger. Personligt er jeg af den overbevisning, at når børn er en del af parforholdet har man pligt til at kæmpe med næb og klør. Så det gjorde jeg!…

Danske mødre er virkelig seje!

… Det slår en ny stor undersøgelse i hvert fald fast. Danmark ligger i toppen på verdensplan, når det gælder andelen af mødre i beskæftigelse. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange danske mødre med børn helt ned i vuggestuealderen arbejder, konstaterer forskere i en artikel fra KL. Helt ærligt, hvor sejt er det ikke lige!? High fives til alle danske mødre, der i forvejen klarer verdens hårdeste job – nemlig det at være mor. Men hvad der slog mig i artiklen er også, at udover det gavner den generelle samfundsøkonomi, så er det også en belastning for parforholdet og det at få en familie til at fungere. Mens det i mange andre lande er normen, at mødre går hjemme og passer…

Tid til mor, må man godt det?

Mamas…-  på fredag trækker jeg stikket en tre dages tid og siger farvel til både mand og barn. Sammen med en fellow-mama smutter vi en forlænget weekend til Kreta. Vi skal intet andet lave end at slikke sol, drikke vin, spise feta og andre græske lækkerier og vigtigst af alt bare tage hensyn til os selv. Jeg ved der er delte meninger om man må “forlade” sit lille barn helt alene tilbage (læs: i forkælelses-orgie hos mormor og morfar samt tiltrængt far/datter tid). Men jeg indrømmer blankt, at jeg hører til den kategori af mødre der har brug for den slags pusterum every now and then. Som flere af jer nok ved, er Albas far pilot. Det betyder, at jeg…

Status og tanker…

Det er lørdag, solen skinner, A sover, vi har netop (som i lige nu) åbnet ny webshop og jeg blogger på altanen mens jeg drikker kaffe. Igen må jeg undskylde for stilheden herinde, jeg håber virkelig jeg snart får mere tid til at pleje los bloggos. Sådan lige for at aflægge status kan jeg stolt meddele, at www.mamaandme.dk nu er up and running. Skynd jer at tjekke den ud, vi kører med 10% rabat hele den første uge. Hvad ellers… Jo i denne uge flasher jeg outfit på Mama Business. Kig med lige her. Og i Suede regi har vi netop sendt tegninger afsted til SS kollektionen – I kan se frem til den skønneste kimono, shorts og skirts. Sidste…